02/03/2026 0 Kommentarer
Folkekirkens Nødhjælps Indsamling 2026
Folkekirkens Nødhjælps Indsamling 2026

Meld dig som indsamler og vær med til at gøre en forskel for mennesker i nød.
Krige, katastrofer, sult og undertrykkelse. Der er meget, der splitter os i denne verden.
Men vi kan gøre noget for at samle. Sammen. Når du bruger en søndag i marts på at samle ind, giver din tid mening og håb for mennesker ramt af krig og katastrofer.
For tid er aldrig kun tid og penge er aldrig kun penge. Penge veksler vi til katastrofehjælp, til klimahjælp, til uddannelseshjælp, til fødevarehjælp og til alt-det-du-kan-tænke-dig-til-hjælp. Hjælp, der skaber varig forandring i andre menneskers liv.
_______________________________________________________________
Meld dig som indsamler hos din lokale indsamlingsleder, sognepræst Peter Møller Jensen på pmj@km.dk eller bliv blivindsamler.dk
Eller meld dig på dagen 8. marts i Bellahøj Kirke, hvor du får udleveret indsamlingsrute og indsamlingsbøsse med MobilePay-nummer. Vi åbner kl. 10.30, og der er erfaring for, at der bliver samlet mest ind, når man går tidligt – der er flest folk hjemme. Du kan dog også møde op lidt senere, dog senest kl. 11.30, hvis det passer dig bedre.
Når du kommer tilbage fra indsamlingen byder vi på kaffe/te og kage, mens vi tæller op, hvad du har fået samlet ind.
Kommentarer