Kunstudstillinger i kirkens lokaler
I Bellahøj Kirkes lokaler vises skiftende kunstudstillinger året rundt. Det er primært beboere i sognet, der udstiller i kirken, men alle er velkomne til at henvende sig. Udstillingerne varer som regel to måneder ad gangen.
Hvis du ønsker at udstille i Bellahøj Kirke, skal du være opmærksom på følgende:
- Tidspunkt: Ophængning og nedtagning sker henholdsvis den første og den sidste mandag i udstillingsperioden
- Ophængning: Lokalerne er udstyret med gallerikroge. En repræsentant fra kunstudvalget vil være til stede, men du står selv for det praktiske arbejde med at hænge op og tage ned
- Besøg lokalerne: Du er altid velkommen til at kigge forbi i kirkens åbningstid for at se de aktuelle udstillinger og fornemme rummene. Lokalerne ligger til venstre for hovedindgangen (de to store lokaler på højre hånd). Bemærk, at lokalerne også bruges til kirkens øvrige arrangementer
- Pris: Det er gratis at udstille i kirken
Forsikring: Dine værker er ikke dækket af kirkens forsikring. Al udstilling sker på eget ansvar - Salg: Alt vedrørende salg af kunstværker foregår direkte mellem dig og køber
Markedsføring
Op til udstillingsperioden annonceres din udstilling og en eventuel fernisering på Bellahøj Kirkes hjemmeside, på Kunstgruppens Facebookside samt på fysiske opslag i kirken.
Bemærk, at der kan forekomme sideløbende udstillinger i perioden.
Kontakt og sparring
Hvis du er i tvivl om noget eller har brug for sparring, står Kunstudvalget altid til rådighed. Vi gør vores bedste for, at du og din kunst får de bedst mulige rammer i Bellahøj Kirke.
De bedste hilsner
Kunstudvalget
Fernisering
Du er meget velkommen til at holde fernisering i udstillingsperioden. Det skal passe ind med kirkens øvrige brug af lokalerne, og vi har erfaring med, at fernisering fint kan afholdes i forlængelse af kirkens øvrige aktiviteter. Både det økonomiske og det praktiske ved feriniseringen står du selv for. Du må meget gerne låne kirkens køkken.
Kontakt Kunstudvalget;
Hvis du gerne vil udstille i Bellahøj Kirke, kan du kontakte Bellahøj Kirkes Kunstudvalg på mailadressen bellahoejkunstgruppe@gmail.com
for at blive skrevet på udstillingslisten.