Gudstjenester
Bellahøjmesse
m. rytmisk musik
Søndagsgudstjeneste
I Bellahøj Kirke kalder vi søndagens gudstjeneste kl. 10.30 for ”Bellahøjmesse”. ”Bella” selvfølgelig fordi kirken ligger på Bellahøj og ”højmesse” fordi det er Folkekirkens betegnelse for gudstjenesten om søndagen.
Hele essensen af Bellahøjmessen er at give dig som deltager et fællesskab at træde ind i og være en del af. I praksis foregår det f.eks. via fredshilsnen og når deltagere læser dagens bibeltekster op. Derudover forsøger præsten og musikerne at give dig tid til at reflektere gennem tekst og musik.
Bellahøj Kirke goes...
Musikgudstjeneste
Velkommen til en særlig gudstjeneste, hvor musikken er i centrum, når kendte kunstneres musik og sange bliver fortolket af kirkens egne musikere.
Ved musikgudstjenesterne blander vi tro, poesi og stærke lydlandskaber i en stemningsfuld og anderledes gudstjeneste, der taler til både hjerte og sjæl - en sanselig rejse gennem lyd, tro og fortælling.
Kirkens musikere: Oliver Hoiness, Rasmus Oppenhagen krogh,
Emil Hess, Merete Ørting
Meditative gudstjenester
Søg ind i stilhenden
At kunne finde tid til stilhed og ro, når alverdens ting kæmper om vores opmærksomhed, er ikke nogen selvfølge og kan for mange af os være lidt af en udfordring.
Søg ind i stilheden med guidet meditation og toner af nærvær. Y
Derefter er der tid og rum til i stilhed at sidde og meditere over, hvad der fylder hos os hver især, og ønsker man det, kan man få bedt en stille personlig bøn over sig.
Medvirkende: præst Peter Møller Jensen, musikere Merete Ørting & Mikael Andreasen, yogalærer Hanna Smidt
Småbørnsgudstjenester
Kom og vær med
Et par gange om året holder vi gudstjeneste for de helt små.
Deltagere fra Babyrytmik, Tumlingerytmik og Småbørnsrytmik (1-6 år) ved Anette Phamuang Hansen bliver altid inviteret til at være med men alle småbørn med forældre og bedsteforældre er naturligvis velkomne.
Efter gudstjenesten er der tid til at forældrene får en kop kaffe eller te mens børnene leger sammen.
Bella Notte
Natkirke . intim koncert
Når aftenen falder til ro, åbner kirken sig som et rum for stilhed, eftertanke og nærvær. Denne aften kalder vi Bella Notte – en stund, hvor ord, musik og meditation væves sammen. Små flammer foran ikonerne lyser i mørket, mens musikken langsomt finder vej gennem stilheden.
Bella Notte er en invitation til at opleve kirken på en anden måde – som et rum for fordybelse, musik og nærvær, hvor mørket rummer lys.
Oplev den smukke og utraditionelle Bellahøj kirke, når dørene slås op til en meditativ aften, hvor stilheden veksler med ord og toner i mørket.
Andagter
Morgen og aften
Morgenandagt
Hver tirsdag morgen kl. 08.30 kan du være med til morgenandagt. Vi synger et par salmer, hører en bibeltekst og præsten holder en kort prædiken.
Efter morgenandagten er der tid til kaffe og brød.
Aftenandagt
Hver tirsdag eftermiddag kl. 16.30 kan du være med til aftenandagt. Vi synger et par salmer, hører en bibeltekst og præsten holder en kort prædiken.
Kirkebil / gratis taxa
En kirkebil er en gratis taxa, der kører dig til og fra gudstjenesten, hvis du er gangbesværet, dårligt gående eller ikke selv kan komme til kirke.
Ønsker du at bestille kirkebil skal du ringe på hverdage på tlf. 38 28 55 58 mellem kl. 9.30 - 13.00.