Pilgrimsvandring på Klosterruten

Pilgrimsvandring på Klosterruten

Pilgrimsvandring på Klosterruten

Lørdag 8. november 2025, kl. 08:30

På den denne vandring, lørdag d. 8. november, går vi fra Hillerød mod syd til Brødeskov. Der er mange fortidsminder i skoven, bl.a. Svenskegrøften.

Den var et led i Kong Frederik 2.s kanalsystem fra 1500-tallet til at lede vand ind til søen omkring Frederiksborg Slot i Hillerød. Lige øst for skoven går Klosterruten ind til et katolsk karmeliternonnekloster, Skt. Josefs Karmel, fra 1999, hvor vi kan besøge kapellet og klostrets udsalg – og høre lidt om livet som nonne i et kontemplativt kloster, hvor man søger erfaring af Gud gennem åndelig fordybelse og indre betragtning.

Fra Brødeskov drejer ruten imod sydvest til Nørre Herlev kirke med meget seværdige kalkmalerier fra 1400-tallet. Fra Nørre Herlev til Uvelse følger vi en cykelsti nogle kilometer langs landevejen og passerer en sagnomspunden høj sten, der er rejst på marken i nærheden af stien. I Uvelse ligger der en smuk teglstenskirke fra omkring 1200. Her slutter denne lørdags vandring.


Praktiske oplysninger:

Lørdag d. 8. november: Fra Hillerød til Uvelse (ca. 12 km)

Mødetid og -sted: Bellahøj ved stoppestedet for bus 250S mod Bagsværd St. kl. 8.30.

Fra København H med S-tog A mod Hillerød St. kl. 8.55, fra Hellerup St. med samme tog kl. 9.08.

Vi mødes på Lyngby St. i S-tog A mod Hillerød St. kl. 9.17, ank. til Hillerød St. kl. 9.40, derfra videre med bus 600S mod Ishøj St., afg. kl. 9.49, til Frederiksborgcentret, Royal Stage, ank. kl. 9.51.

Mulighed for at gå fra turen i Nørre Herlev efter ca. 8,5 km. med bus 337 kl. 13.45, der kører tilbage til Hillerød St.

Afgang fra Uvelse med bus 337 mod Hillerød St. kl. 15.39, derfra videre med S-tog A mod Køge, ank. Hellerup St. kl. 16.38, København H kl. 16.51 og Bellahøj kl. 17.05.

Husk Rejsekort, mad og drikke, varmt tøj – samt de gode vandresko!

___________________________________________________________________________________


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed