30/10/2025 0 Kommentarer
Filmaften
Filmaften
# Forside blog

Filmaften
”Det sidste paradis på jord”, dansk-færøsk film fra 2025, instr. Sakaris Stórá. ”Det sidste paradis på jord” har vundet Nordisk Råds Filmpris 2025 og er en smuk film om identitet, afsavn og længsel. En fortælling om det liv der er, og håbet om et bedre i morgen.
Den jordnære og romantiske Kári elsker det enkle liv i sin lille landsby på Færøerne. Han og søsteren Silja sørger i stilhed over deres mors død. Kári søger trøst i sit arbejde på fiskefabrikken, Silja har svært ved at finde styrken til at afslutte skolen og deres far stikker til havs på en fiskerbåd. Men fabrikken er truet af nedlukning, og mens den gamle verden langsomt forandrer sig og vennerne begynder at lede efter veje væk fra øen, beslutter Kári sig for at blive og møde udfordringerne direkte.
Filmaftenen indledes med en kort introduktion og efter filmen er der mulighed for hyggeligt samvær, hvor vi lægger op til en god snak om filmen. Der vil være gratis chips og mulighed for at købe øl, vin og vand.
FRI ENTRÈ
Kommentarer