02/07/2024 0 Kommentarer
Bellahøj kirke i Grundtvigskirken
Bellahøj kirke i Grundtvigskirken
# Forside blog
Bellahøj kirke i Grundtvigskirken
Skærtorsdag i påsken var Grundtvigskirken og Bellahøj kirke sammen
om en måltidsgudstjeneste, hvor 140 mennesker fra både Bispebjerg og
Bellahøj-Utterslev sogn deltog. Det blev den første gudstjeneste hvor præster, frivillige og ansatte fra Bellahøj kirke afprøvede det flotte, store kirkerum. De kommende 3 lørdage holder Bellahøj kirke nemlig Bellahøjmesse i Grundtvigskirken kl. 17.00.
Bellahøj kirke har gennem de sidste 3 år flyttet månedens sidste søndagshøjmesse til om lørdagen kl. 17.00 med højmesse, middag og underholdning. ”Disse arrangementer er altid meget fint besøgt” fortæller Lis Lynge som er formand for menighedsrådet i Bellahøj-Utterslev sogn. ”Ud fra disse gode erfaringer vil vi i april måned gerne udfordre vanetænkningen med at højmessen altid skal finde sted søndag formiddag. Så mød op lørdag kl. 17.00, deltag i Bellahøjmessen, og fortæl os hvordan du har det med at fejre højmesse lørdag eftermiddag”, lyder opfordringen fra Lis Lynge.
Kommentarer