02/07/2024 0 Kommentarer
Giv et par timer til verdens fattigste kvinder
Giv et par timer til verdens fattigste kvinder
# Forside blog
Giv et par timer til verdens fattigste kvinder
Når krig og konflikter driver millioner af mennesker på flugt, når oversvømmelser forårsager død og ødelæggelse, eller når langvarig tørke fører til sultkatastrofe, rammes kvinder og børn hårdest.
Sogneindsamlingen i år til Folkekirkens Nødhjælp har et særligt fokus på verdens fattigste kvinder. Kirkernes konfirmander og FDF’erne i både Brønshøj og Bellahøj-Utterslev sogn er allerede på banen, men der er brug for mange flere, der vil dele deres søndag med verdens fattigste kvinder og melde sig som indsamlere. Der er akut brug for enhver
hjælp.
Man skal blot møde op på søndag d. 13. marts kl. 11.30 ved Brønshøj Kirke og få udleveret en indsamlingsbøsse og en rute, enten i Brønshøj eller i Bellahøj-Utterslev sogn. Du kan også begynde dagen allerede kl. 10.00 med den fælles højmesse for de to sogne i Brønshøj Kirke og så fortsætte bagefter med indsamlingen. Det tager ca. et par timer at komme ruterne igennem. Efter indsamlingen bliver alle de frivillige budt på lidt godt at spise som tak for hjælpen.
Kommentarer