02/06/2026 0 Kommentarer
Bellahøj kirke goes... - Søndag 28/6 kl. 10.30
Bellahøj kirke goes... - Søndag 28/6 kl. 10.30
# Forside blog

Bellahøj kirke goes... - Søndag 28/6 kl. 10.30
Musikgudstjeneste med fortolkninger af Nick Caves sange.
Musikere: Emil Hess og Rasmus Oppenhagen Krogh.
Præst: Peter Møller Jensen.
HAN KENDER MØRKET OG SYNGER OM LYSET
Nick Cave er blevet kaldt meget gennem årene: Elvis-efterligner, Antikrist, mørkets fyrste. Men netop fordi han kender mørket så indgående, kan han synge om lyset som få andre. Han bevæger sig hjemmevant mellem tro og tvivl, kærlighed og tab, nåde og fortvivlelse, og hans sange synes at rumme hele det menneskelige register.
Nick Cave er poet, sangskriver, fortæller og søgende menneske. Hans værker udspiller sig i en verden, der på én gang er smuk og desperat, befolket af helgener, syndere, elskende og fortabte sjæle. Hans sange ved alt om menneskets skrøbelighed, men også om dets evne til at håbe.
For dem, der allerede kender ham, er Nick Cave en af vor tids store kunstnere. For dem, der endnu ikke har mødt ham, er han en sjælden stemme, der tør gå helt ind i mørket for at finde frem til lyset.
_________________________________________________________________
Vi blander tro, poesi og stærke lydlandskaber i en stemningsfuld og anderledes gudstjeneste, der taler til både hjerte og sjæl. En sanselig rejse gennem lyd, tro og fortælling.
Kommentarer