23/02/2026 0 Kommentarer
Bella Notte m. intim koncert kl. 20.15
Bella Notte m. intim koncert kl. 20.15

Når aftenen falder til ro, åbner kirken sig som et rum for stilhed, eftertanke og nærvær. Denne aften kalder vi Bella Notte – en smuk stund, hvor ord og toner væves ind i hinanden og giver plads til både ro og fordybelse.
Kirken står åben som et sted, hvor lyset fra små flammer foran ikonerne bryder nattens dybde, og hvor musikken langsomt finder vej gennem stilheden. Her kan man sidde i ro og lytte, lade sig lede ind i meditation og mærke, hvordan ord og klange bliver til en stille samtale med sjælen.
Efter en stund i stilhed og fælles åndedrag åbner aftenen sig mod musikken. Jazzens improvisationer fylder rummet med varme og nærvær, og kirken bliver til et klangrum, hvor tid og tanke opløses i toner. Det er musik, der ikke kræver andet end at blive modtaget – og som taler til både hjertet og sanserne.
Bella Notte er en invitation til at træde ind i kirken på en ny måde: som et sjælerum, hvor mørket rummer lys, og hvor ord og musik peger mod det, der er større end os selv.
PROGRAM
Kl. 19.00: Meditativ gudstjeneste med nadver
Guidet meditation - Hanna Smidt
Musik - Merete Ørting & Mikael Rahbæk Andreasen
Præst - Peter Møller Jensen
Kl. 19.45: Pause med lidt godt til ganen
Kl. 20.15: Koncert
Oplysning om koncerten er på vej
Line up :
-
-
Kl. 21.00: Slut
Kommentarer