Lectio Divina - Stilhedens rum
Meditation og maling med bibelske tekster.
Lectio Divina betyder Guddommelig læsning og er en enkel form for bibelmeditation.
Lectio Divina er en enestående mulighed for at komme i kontakt med de dybere lag i din egen VÆREN.
Over 7 mødegange samles vi i stilhed om en bibeltekst, lytter til ordene og giver plads til, at de kan tale ind i vores liv.
Gruppelederen læser en tekst højt, og vi kan spørge os selv: hvad betyder teksten i mit liv her og nu? Hvorledes henvender Guds Ånd sig til mig i min hverdag? Særligt, når jeg har bekymringer og måske vanskelige følelser.
Efter den korte meditation/refleksion giver vi hinanden plads – igen i stilhed – til at omsætte de indre indtryk på papir i frie former og farver. Bemærk at det ikke er nødvendigt at kunne tegne eller male.
Vi slutter vores tid sammen med at se på hinandens kreative udtryk og mangfoldigheden i form, farve og ikke mindst i oplevelse af teksten.
Nyt hold begynder november 2025 og der er plads til 9 deltagere på holdet.
7 mødegange, onsdage hver 14. dag kl. 14–16.
Tilmelding her
Pris: 200 kr. i alt for materialer - Betales 1. gang.
Gruppeleder
Marianne Meyer er erfaren bibelunderviser og praktiserer selv Lectio Divina. Marianne har en også en tegneterapeutisk og teologisk grunduddannelse samt mange års erfaring med gruppeprocesser. Marianne er også kirkens sorgterapeut.

Praktisk
Datoer: 26.11.25, 10.12.25, 07.1.26, 21.01.26, 04.02.26, 18.02.26, 04.03.26, 18.03.26
Kontakt:
Marianne Meyer kan kontaktes på mail: thye.mye@gmail.com