Vielse

Sådan får du en bryllupsdag, du aldrig glemmer

,
Rammerne i Bellahøj kirke giver basis for en smuk og intim oplevelse når der skal være bryllup. I Bellahøj Kirke er vi parate til at strække os langt, for at jeres bryllup skal blive lige, som I ønsker det. 

OBS. Som medlem af folkekirken kan I gratis blive viet i en kirke. 

Sådan gør du, når du vil giftes

    • Kontakt os på 38 28 55 58 eller skriv til kirkekontoret på bellahoej-utterslev.sogn@km.dk og fortælle os hvornår I gerne vil giftes.
    • Når vi har fundet frem til en dato og en præst, sender kirkekontoret en vielsesanmeldese til jer.
    • Denne udfylder I med navne på 2 vidner og sender retur.


Derudover skal I udfylde en ægteskabserklæring, som I kan finde på www.borger.dk .  Når prøvelsesattesten kommer retur, afleverer I den på kirkekontoret. Bemærk, at prøvelsesattesten på vielsesdatoen skal være under 4 måneder.

Samtale med præsten


Så er der selvfølgelig samtalen, hvor præsten kan lære jer at kende, så talen kan blive personlig. Her skal alle de praktiske ting også gennemgås: hvordan skal I gå og stå på dagen, hvad skal I sige osv. Der skal vælges 3 salmer/sange, og der er mulighed for at have særlige ønsker til musik.

Reception eller fest

Bagefter vielsen kan I holde en kort reception i våbenhuset.

 

Festlokale
Bor du i Bellahøj-Utterslev Sogn, og vælger du at blive viet i Bellahøj Kirke, tilbyder vi dig at leje ét af kirkens lokaler til bryllupsfesten.

Bor du ikke i sognet, får du samme rettigheder som sognets folkekirkemedlemmer, hvis du løser sognebånd til en af kirkens præster. 

 

I festlokalet er der plads til 70 personer. Du skal selv sørge for at dække bord, servere maden, vaske op og rydde op efter festen.

Det koster 2000 kr. at leje et lokale og køkken. Du får 1500 kr. retur, hvis alt ser ud som da du modtog det.

​Hvis du vælger at få dit barn døbt en søndag, er det gratis at låne lokalet men du skal stadig betale depositum.