Pilgrimsvandring - Byvandring i Helsingør (6,5 km)

Pilgrimsvandring - Byvandring i Helsingør (6,5 km)

Pilgrimsvandring - Byvandring i Helsingør (6,5 km)

Lørdag 1. marts 2025, kl. 08:30 - 15:30
Peter Møller Jensen

Pilgrimspræsten Peter Møller Jensen indbyder til en række vandringer i Kongernes Nordsjælland, hvor vi igen tager fat på Den Danske Klosterrutes indledende afsnit, og kan se frem til interessante nye og gamle kirker og klostre, prægtige slotte, herlig natur og masser af frisk luft. 

Den første vandring, som er en byvandring i Helsingør på 6,5 km, finder sted lørdag d. 1. marts, hvor vi mødes ved Bellahøj Kirke kl. 8.30 for at følges ad med bus og tog op langs Øresundskysten til Helsingør. Klosterrutens allerførste strækning byder bl.a. på Sankt Olai kirke (Helsingør Domkirke), Sankt Mariæ kirke med Karmeliterklosteret, Nordens bedst bevarede middelalderlige kloster, og Kronborg, men også Helsingørs gamle kulturmiljø med mange fornemme gamle borgerhuse og intakte gademiljøer. Beregnet hjemkomst til Bellahøj Kirke ca. kl. 15.30. Ingen tilmelding - du møder blot op på dagen!

NB: Der er mulighed for at slutte sig til gruppen på Hellerup st., hvorfra toget til Helsingør kører kl. 9.05.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed