Invitation til ”Meditation og maling med bibelske tekster”

 

Hvad er guddommelig læsning?

Direkte oversat betyder Lectio Divina Guddommelig Læsning. Lectio Divina er en mulighed for, hen over 7 mødegange, at samles i en gruppe i kirken, hvor vi sammen og i stilhed - sætter fokus på en given bibeltekst.

Lectio Divina er en enestående mulighed for at komme i kontakt med de dybere lag i din egen VÆREN. Det er for ALLE med lyst til og mod på at lade BIBELENS ord trænge fra hoved ned i hjertet.

 

Hvordan praktiserer man Lectio Divina?

Gruppelederen læser en tekst højt, og vi kan spørge os selv: hvad betyder teksten i mit liv her og nu? Hvorledes henvender Guds Ånd sig til mig i min hverdag? Særligt, når jeg har bekymringer og måske vanskelige følelser.

Efter den korte meditation/refleksion giver vi hinanden plads – igen i stilhed – til at omsætte de indre indtryk på papir i frie former og farver. Bemærk at det ikke er nødvendigt at kunne tegne eller male.

Vi slutter vores tid sammen med at se på hinandens kreative udtryk og mangfoldigheden i form, farve og ikke mindst i oplevelse af teksten.

 

Mødegange 2024 og 2025

13. november

27. november

11. december

08. januar

22. januar

05. februar

19. februar

 

Gruppeleder

Gruppelederen er Marianne Meyer. Marianne er erfaren «bibelunderviser» og praktiserer selv Lectio Divina. Marianne har en også en tegneterapeutisk og teologisk grunduddannelse samt mange års erfaring med gruppeprocesser. Marianne er også kirkens sorgterapeut.

 

 

Tilmelding

Via Tilmeldingsformular eller

sognekontoret tlf. 38 28 55 58 ml. 10-13, dog lukket tirsdage.

SENEST 05. november 2024.

Maks. 9 deltagere.

 

 

Sted og tid:

Frederikssundsvej 125A, 2700 Brønshøj

 

Vi tilbyder et samlet forløb på 7 gange.

Onsdage hver 14. dag kl. 14-16.

Start 13. november 2024.

 

 

Pris

200 kr. i alt for materialer. Betales 1. gang.