Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Dødsfald

Sådan gør du, når du mister én af dine nærmeste

På borger.dk kan du læse om hvordan man anmoder om en begravelse eller en bisættelse.

Det nemmeste er at tage kontakt til en bedemand. Bedemanden sørger for at hjælpe dig hele vejen igennem.

Begravelse eller bisættelse

Når du har mistet én af dine kære, skal du vælge mellem en begravelse eller en bisættelse.

Ved en begravelse kan I være sammen om at sænke kisten ned i jorden på kirkegården. Ved en bisættelse føres kisten til et krematorie, hvor kirsten bliver brændt. Derefter kan du/I vælge at være sammen om at sætte urnen ned på en kirkegård.

Bisættelser i januar og februar 2022

På grund af renovering af kirkens gulv i januar og februar, kan vi desværre ikke afholde bisættelser i kirken. Vi kan i stedet tilbyde bisættelser i Ansgarkirken, fredage kl. 11 eller 13 og tirsdage kl. 12 prioriteret i nævnte rækkefølge. Al planlægning foregår igennem Bellahøj kirkes kontor. Vi kan kontaktes på mobilnummeret 20302064 - hvis vi ikke svarer på 38285558.

Hvis der er ønske om mindesamvær efter en bisættelse , kan man låne Utterslevsalen indtil kl. 16. Vi skal gøre opmærksom på, at der under renoveringen af kirkens gulv, ikke vil være muligt at bruge kirkens toiletter. Der vil i stedet være aflåste toiletvogne stillet til rådighed udenfor. For lån af Utterslevsalen, skal man kontakte kirkekontoret.

Et særligt farvel

Du har som pårørende til et medlem af folkekirken, mulighed for at bruge kirken, uden at det skal koste dig noget.
Når tidspunktet er lagt fast for bisættelsen/begravelsen, mødes du med præsten og taler om det menneske, du har mistet. Måske har du et billede med, så præsten kan sætte ansigt på den du har mistet, og talen kan på den måde blive mere personlig.

Ved samtalen kan du vælge:

• 3 salmer/sange sammen med præsten
• særlige ønsker til musik
• et digt eller lignende, der gør det sidste farvel til noget særligt.

Lån et lokale til mindesamvær

I Bellahøj Kirke har du mulighed for at låne et lokale helt gratis til efterfølgende samvær efter bisættelsen/begravelsen, hvis den der mindes var medlem af Folkekirken og bisættelse bliver afholdt med én af kirkens præster eller foregår i Bellahøj kirke.

Kontakt kirkekontoret på 38285558 eller pr. mail: Bellahoej-Utterslev.sogn@KM.DK, for at høre om mulighederne.


Nyttige links:

Folkekirken.dk -  info om begravelse