Konfirmation

Datoen for konfirmation

I Bellahøj-Utterslev sogn holder vi hvert år konfirmation i Bellahøj kirke på Bededag, som er en fredag i april eller maj måned, i 2020 er det fredag d. 8. maj og i 2021 er det fredag d. 30. april. Vi holder også konfirmation dagen efter Bededag, som er en lørdag, i 2020 er det lørdag d. 9. maj og i 2021 er det lørdag d. 1. maj.

Hvem kan blive konfirmeret?

I Bellahøj Kirke konfirmeres unge, der bor i Bellahøj-Utterslev sogn og/eller går i 8. klasse på Bellahøj eller Utterslev skole.

Det er nemt at finde ud af, om man bor i sognet. Kig på www.sogn.dk.

Hvad går konfirmationsundervisningen ud på?

Præsterne Peter Møller Jensen og Asser Skude tilrettelægger hvert år et spændende forløb frem mod konfirmationen, der gør din teenager klogere på, hvad det vil sige at være døbt og hvad den kristne tro går ud på.
Vi tager fat på de store spørgsmål og kommer bl.a. omkring Gud, livets begyndelse og afslutning, godt og ondt, venskab og tillid, tro, håb og kærlighed.

Konfirmationsforløbet

2019/20 begynder forløbet med en weekend fredag d. 13. september kl. 16.30-20.00 og lørdag d. 14. september kl. 10.00-13.30. Søndag d. 15. september er der festlig velkomst kl. 10.00-13.30 for dig og dine forældre, med gudstjeneste og brunch.
I efterårsmånederne mødes vi hver torsdag eftermiddag i kirken.
I foråret 2020 mødes vi over tre weekends (fredag eftermiddag-søndag formiddag). Der er også en heldagsekskursion og seks gudstjenester, som indgår i det planlagte forløb.

Konfirmationsdatoer

Du kan vælge mellem følgende konfirmationsdatoer i 2020:
Fredag d. 8. maj (Bededag) eller lørdag d. 9. maj.
Begge dage holder vi konfirmationer kl. 11.00 og evt. også kl. 14.00.

Sådan tilmelder du dig konfirmation i Bellahøj Kirke

Hvis barnet bor i sognet og er døbt, sender vi et brev ud vedrørende tilmelding til konfirmation. Hvis dit barn ikke bor i sognet eller ikke er døbt, kan I indtaste navn og adresse under Konfirmationsinfo, så sender vi jer et brev vedrørende tilmelding, samtidig med de andre som bor i sognet.

Mød op i Bellahøj kirke på Frederikssundsvej 125A sammen med en af dine forældre til en af vores tilmeldingsdage i maj .

Du kan også kontakte en af præsterne Peter Møller Jensen på 31 61 73 50 eller Asser Skude på 23 46 40 08.

Konfirmandinfo

Der er ingen begivenheder.