Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Bellahøjmesse i din egen stue

APR
19

Bellahøjmesse i din egen stue


Søndag d. 19. april 2020, Kl. 10:30 til kl. 11:30
I din egen stue
Johanne Haastrup
Når vi svigter - prædiken til 1. søndag efter påske 2020
© Steen/Bellahøj Kirke

1. søndag efter påske 2020

Bøn:
Jesus Kristus, du forunderlige Herre!
Du kommer til os, når vi mindst venter det;
midt i vores hverdag møder du os
og kalder os tilbage til den vej, du har sat os på.
Selv når vi har svigtet, er du der
og holder os fast.
Aldrig kan vi takke dig nok for din trofasthed!
Vi beder dig:
Giv os af din kærlighed,
så vi elsker dig og din Far i himlen
og tjener dig, hvor du vil bruge os,
også når du sender os ud i opgaver,
vi ikke selv ville vælge.
Lad os hente styrke i, at du går foran os
og ikke standser, før du har samlet os
og ført os til den glæde, der varer
fra evighed til evighed.
Amen.

Den danske salmebog nr. 249:
Hvad er det at møde den opstandne mester?


Dette glædelige budskab står i Johannes’ fortælling om Jesus:
Da de havde spist, sagde Jesus til Simon Peter: »Simon, Johannes' søn, elsker du mig mere, end de andre gør?« »Ja, Herre,« svarede han. »Du ved, at jeg holder af dig.« »Så vogt mine lam!« svarede Jesus. For anden gang sagde Jesus til ham: »Simon, Johannes' søn, elsker du mig?« »Ja, Herre,« svarede han. »Du ved, at jeg holder af dig.« »Så skal du være hyrde for mine får!« For tredje gang spurgte Jesus: »Simon, Johannes' søn, holder du af mig?« Peter blev ked af det, fordi Jesus nu for tredje gang spurgte, om han holdt af ham. »Herre, du ved jo alt,« svarede Peter. »Du ved, at jeg holder af dig.« Jesus sagde til ham: »Så tag dig af mine får! Hør nu her: Da du var yngre, tog du selv tøj på og bestemte, hvor du gik hen. Men når du bliver gammel, må du strække armene ud, og en anden vil give dig tøj på og føre dig et sted hen, hvor du ikke vil være.« Sådan forudsagde Jesus, at Peter ville blive henrettet på et kors og på den måde hylde Gud. Så sagde han til Peter: »Kom med mig!«

Den ny aftale, Johannes’ fortælling om Jesus, kapitel 21, versene 15-19.

Prædiken:

Alle gode gange tre, siger man, og får på den måde slået fast, at der er noget magisk eller noget håndfast ved det, at tingene sker tre gange. I eventyrene får man tre opgaver eller tre chancer, eller der er tre brødre, som alle forsøger at få prinsessen. Men det er først når det tredje svar er givet, eller når den tredje bror forsøger sig, at man når i mål og får prinsessen og det halve kongerige.

I fortællingen om Jesus bliver Simons svigt slået umisforståeligt fast, fordi han fornægter Jesus tre gange. Simon har fået tilnavnet Peter (som betyder klippe), fordi han skal være det solide fundament, som de kristnes kirke skal bygges på. Og så er det lige ham, der kommer ud i at sige, at han ikke kender Jesus, da han om natten, efter at Jesus er blevet taget til fange, bliver genkendt og er bange for følgerne, hvis han giver sin tro og sit følgeskab med Jesus til kende.

Det er som om, at der er en logisk konsekvens i, at fordi Peter har svigtet tre gange, så får han også chancen for tre gange at gøre sit svigt godt igen. Tre gange må det positive opveje det negative, han tidligere har sagt. Det virker bare ikke som om, at Peter er glad for at få chancen de tre gange. Tværtimod virker det som om, han føler, at Jesus vader i det, og bare vil udstille Peters svigt. Peter bliver ked af det, selvfølgelig fordi han bliver mindet om sit svigt, og så måske fordi han føler, at Jesus ikke tror på ham og det, han siger.

Men pointen er her for Peter og for os alle sammen: Vi skal ikke fokusere på vores egne følelser, på vores egen følelse utroværdighed, af svigt, manglende selvværd og utilstrækkelighed – det er jo bare at kigge på vores egen navle, og det har ingen glæde af. Kristendommen er ikke en tro for selvoptagede selvpinere. Vi skal fokusere på den opgave, Jesus giver os. Og det er som regel en opgave, som handler om at gå ud i verden og være noget for andre! Jesus siger til Peter: Vogt mine lam! Vær hyrde for mine får! Den mand, som i den grad har svigtet Jesus og ikke har villet kendes ved ham, fordi han var bange for sit eget skind – den mand får af Jesus til opgave at vogte Jesus’ lam og være hyrde for Jesus’ får. Den, der er lidt bekendt med billedsproget i Biblen, ved, at lam og får er et billede på Guds folk, på den kristne menighed, på alle de mennesker, der udgør kirken. Det er kirken, Peter skal passe på og være hyrde/leder for. Så det er en meget, meget ansvarsfuld opgave at få. Der er i den grad udtryk for tillid. Det er en betroet opgave. Hvilken større tilgivelse kan Peter få?!

Teksten i dag fik mig til at tænke på den historie om præsten, som giver sine konfirmander den opgave at finde på det mest modbydelige, man kan gøre ved et andet menneske. Konfirmander i dag har set mange voldsfilm og har i øvrigt også selv en god fantasi, så der kom mange gode bud. Men præsten trumfede dem alligevel alle sammen, da han til sidst selv gav sit bud på det værste, man kunne gøre ved et andet menneske. Præsten sagde: Det værste, man kan gøre, er, ikke at regne med det.

Hvis Jesus havde mødt Peter ved at vise sin skuffelse, ved ikke at ville kigge ham i øjnene, ved at ignorere ham, ved ikke at regne med ham, når Jesus’ mission skulle føres ud i livet – så ville det have været den værste straf for Peters fornægtelse. Men det er det modsatte, der sker. Jesus viser sin totale tilgivelse af Peter ved at give ham den vigtigste opgave overhovedet: Vogt mine lam! Tag dig af min kirke på jorden!

Det glædelige budskab til alle os andre er i denne beretning! For vi er jo ligesom Peter kun mennesker, der svigter, når det bliver farligt eller kommer til at koste noget for os selv. Vi er svage. Vi er fejge. Men det er på os, at Gud bygger sin kirke. Det er gennem os, at hans budskab lyder. Det er gennem os, at Guds rige skal udbredes på jorden, indtil det en dag skal fuldendes i himlen. Gud regner med os. Det siger han til os allerede i dåben: Du er mit barn, og jeg har planer med dig og opgaver til dig. Du kan svigte mig og vende mig ryggen, men jeg svigter aldrig dig. Jeg er med dig alle dine dage, og du kan altid læne dig op ad min kærlighed!

Amen.

Bøn:

Opstandne Herre,
du, som lever, og vil, at vi skal leve!
Trofast er du, at du ser vores tvivl og rummer vore svigt
og holder os fast som mennesker, du vil bruge.
Hos dig vil vi leve,
med dig kan vi dø,
og ved dig skal vi opstå
til den herlighed,
hvor svigt, tvivl og skyld brænder til aske,
men glæden og kærligheden blomstrer
i det evige lys fra dig.
Amen.

Kirkesangbogen nr. 822: Amazing Grace