Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Filmaften

FEB
10

Filmaften


Torsdag d. 10. februar 2022, Kl. 19:00 til kl. 21:00
Bellahøj Kirke, Frederikssundsvej 125A, 2700 Brønshøj
Peter Møller Jensen
Fri entré
Filmaften

Bellahøj kirke starter de månedlige filmaftener op igen – og det sker med en ganske usædvanlig film på programmet!

Det er den danske Oscarkandidat ”Flugt” fra 2021, instrueret af Jonas Poher Rasmussen, der i animeret form fortæller den sandfærdige historie om Amin.

Amin er 36 år, veluddannet og succesfuld i sit karrierejob. Alt kører. Men da hans kæreste Kasper frier til ham, gribes han af angst for at give sig hen. Ingen kender nemlig hele sandheden om Amins fortid. Hvis Amin skal turde leve sit liv fuldt ud, må han tage et endeligt opgør med dén hemmelighed, han som barn fik ordre om aldrig at afsløre. En hemmelighed, han har båret på i mere end 20 år. Opgøret med fortiden sender Amin tilbage til en lykkelig barndom i 80’ernes Kabul i Afghanistan, hvor a-ha brager igennem hans walkman, og hvor Jean Claude van Damme hænger på drengeværelset i familiens hus. Men han sendes også tilbage til den nådesløse borgerkrig, der forvandler den trygge og kærlige hverdag til en krigszone, og splitter hans familie til atomer. En krig, der sender 11-årige Amin på en farefuld flugt, som først slutter fem år senere, da han ankommer helt alene til Danmark.

”Flugt” er nomineret til hele tre Oscar-priser, både for årets bedste internationale film, bedste animerede film og bedste dokumentarfilm, men har allerede gået sin sejrsgang over hele verden. Den deltog i hovedkonkurrencen på Cannes-festivalen, modtog prisen for årets bedste internationale dokumentarfilm på Sundancefestivalen, vandt Nordisk Råds Filmpris 2021 og de europæiske filmpriser for bedste animationsfilm og dokumentarfilm. Og her i 2022 er ”Flugt” i fornemt selskab som en af tre nominerede til den store LUX European Audience Film Award, hvor det er det europæiske publikum, der stemmer på årets favoritfilm.

Efter filmen åbnes der traditionen tro op for en omgang snak og snacks, hvor de tilstedeværende kan tale videre om oplevelsen og nyde et glas vin og lidt mundgodt. Der er gratis adgang. 

Omtalen er skrevet af Peter Møller Jensen