Har du lyst til at få tilsendt ugens gudstjenester og arrangementer pr. sms, så skriv en e-mail til aams@km.dk og angiv dit mobilnummer og hvilke arrangementer du især er interesseret i.


Om Bellahøj Kirke

Bellahøj Kirke

Bellahøj kirke er bygget i 1962, idet det gamle Brønshøj sogn ved Bellahøj højhusenes opførelse i 1950'erne med en befolkningstilvækst på over 10 000 ikke længere var i stand til at betjene det store antal sognebørn. Kirken er tegnet af arkitekterne Mogens Irming og Tage Nielsen. Ideen er en lille, hyggelig kirke, synlig fra højhusene, men som ikke ""konkurrerer" i byggestil med disse, men er helt sin egen. I foråret 1999 er kirken under ledelse af arkitekt Lars Jensen blevet renoveret indvendigt med en lys loftsbeklædning, der fremhæver kirkens pyramide og som samtidig har forbedret akustikken. Der er også kommet en ny belysning. Bellahøj kirke er en moderne kirke men smuk, og et sted, man befinder sig godt.