Har du lyst til at få tilsendt ugens gudstjenester og arrangementer pr. sms, så skriv en e-mail til aams@km.dk og angiv dit mobilnummer og hvilke arrangementer du især er interesseret i.


Tilmelding til konfirmandundervisning

Konfirmation

Hvad går kristendom egentlig ud på? Hvad er et godt liv? Hvad sker der, når vi dør? Det er nogle af de spørgsmål vi drøfter undervejs i undervisningen.


Torsdag d. 26. august i tidsrummet kl. 16.00 – 18.00 kan du som går i 8. kl. tilmelde dig konfirmandundervisningen i Bellahøj Kirke. Tag mindst én af dine forældre med og mød op i Bellahøj Kirke på Frederikssundsvej 125 eller ring på 31 61 73 50 og aftaler et tidspunkt hvor I kan mødes med Peter Møller Jensen. Husk at medbringe dåbs- eller navneattest.

Undervisningen foregår i efteråret hver torsdag kl. 14.30-16.00 i Bellahøj Kirke og i foråret 2011 mødes vi i 3 weekender fra fredag til lørdag. Første gang er torsdag d. 16. september, hvor der også er en startgudstjeneste kl. 19.00 for konfirmanderne og forældre, samt et orienteringsmøde om konfirmandundervisningen.

Konfirmationsdatoer:
Du kan vælge at blive konfirmeret søndag d. 1. maj 2011 kl. 10.00 eller Store Bededag, fredag d. 20. maj 2011 kl. 10.00.

Bellahøj sogn dækker området mellem Frederikssundsvej, Hulgårdsvej, Hvidkildevej, Bellahøjvej, Næsbyholmvej, Håbets Allé, Karlstads Allé, Tuxensvej, Bavnevangen (inkl. Ellevangen, Pilevangen, Tjørnevangen og Egevangen), Mellemvangen og Hareskovvej.
Bor man i et andet sogn, men går på Bellahøj Skole, så er der stadigvæk mulighed for at blive konfirmeret i Bellahøj sogn.
Man kan godt deltage i undervisningen, også selv om man måske vælger ikke at blive konfirmeret, men bare gerne vil vide mere. Og hvis du ikke er døbt i forvejen, kan dåben finde sted undervejs i forløbet, så du er klar til at blive konfirmeret.